Hørelsen er god og meget vigtig for grisenes indbyrdes kommunikation ved hjælp af lyde.
Synet er næsten som menneskets, dvs. udviklet til dagsaktivitet.
Lugtesansen er meget veludviklet og bruges ligesom smagssansen til undersøgende adfærd, både i forhold til omgivelser og fødesøgning og i forhold til artsfæller, f.eks. i forbindelse med brunst og parringsadfærd. Læs mere om brunst og parring i kapitlet om "Reproduktion".
Trynener grisens karakteristiske og meget specialiserede kropsdel.
Se trynen i funktion:
Tryne og mund
er meget følsomme,
og trynens styrke
og smidighed
gør den velegnet til
at rode i underlaget
og til at undersøge
alting med.
”Grisens verden er trynens verden, og grisen føler sig frem. Et hastigt kik på svinehjernen viser tydeligt, at langt størstedelen af grisehjernens sansecortex er afsat til at behandle føleimpulser fra trynespidsen. Alt tyder på, at grisen oplever verden gennem trynen. Skal man underholde en gris, skal man ikke sætte en video på, så skal man give den noget spændende at gnubbe trynespiden på.”
Citat: Peter Lund Madsen, fra Hjernehistorien ”Hjernespind”:
Læs mere om grisens hjerne og intelligens i kapitlet "Hjerne og intelligens"
For mennesket er der
lavet et såkaldt
Sensory Map
som proportionalt
viser kroppens
mest følsomme områder.
Vi leder p.t. efter et tilsvarende billede
for grisen.
Stemme og kommunikation: Grise har et stort repertoire af lyde, som afspejler den aktuelle sindsstemning, og grise ”snakker” meget med hinanden. Lydene spænder over mange toner, lige fra soens dybe beroligende grynten, når smågrisene patter, til de høje bjæf en forskrækket gris udstøder som advarsel til de andre i flokken.
Se og hør soens kommunikation med smågrisene i forbindelse med diegivning:
Smågrisene skal hurtigt være på plads, når soen vil give mælk
Dufte har også betydning i kommunikationen. Grise afsætter duftmærker i omgivelserne ved at gnide sig mod flader og genstande, som det også kendes fra katte. Duftkirtlerne sidder i huden på bla. hoved og hals. Duftstofferne kaldes feromoner. Orner danner et særligt feromon i testiklerne, androstenon, som oplagres i fedtvæv og spytkirtler. Det kan være med til at give en særlig ornelugt i orners slagtekroppe og gøre kødet uspiseligt for mennesker. Det er derfor de fleste han-grise i kødproduktionen kastreres.
Krop: Grisen ligner anatomisk mennesket meget! Måske ikke så meget mht. udseende :-), men især hvad angår den indre anatomi, dvs. de indre organer. Grise er derfor anvendelige som forsøgsdyr ved f.eks. medicinske afprøvninger. Grise er ligesom mennesker "enmavede".
Grisen har klove, ligesom bla. køer og hjorte. Klovdyr er tåspidsgængere og går på tå 3 og 4. Tå 2 og 5 er reduceret til de såkaldte biklove, der er placeret over jordhøjde bag på benet. Tå 1 findes ikke.
Tænder: Grise har et fuldtalligt tandsæt og mangler ikke - ligesom andre klovbærende dyr som f. eks. køer - fortænderne i overmunden. Grise har kraftige, rodåbne hjørnetænder, dvs. hjørnetænderne vokser kontinuerligt og slides ved brug. Hjørnetænderne kan blive meget store hos orner og ældre søer, og de udgør et effektivt og farligt våben.
Grisens hud er speciel, fordi den ikke - som f.eks. menneskets - indeholder svedkirtler. Det betyder, at grisen ikke kan regulere sin kropstemperatur ved at svede, men er nødt til at køle sig ved at gøre sig våd.
I naturen vil grise lave et sølehul, hvor de kan mudderbade. Mudderet vil under vandets fordampning virke afkølende, samtidig med at det beskytter mod solskolning. Mudder køler mere effektivt og i længere tid end vand alene.
Mudderbad og kropspleje
Kan grise ikke komme til at mudderbade eller på anden måde blive afkølede, vil de som en unaturlig nødløsning være tvunget til at rulle sig i deres egen urin og afføring. Læs mere i kapitlet Adfærd under Renlighed.
Ved lave temperaturer holder grise varmen ved at sove tæt sammen. De skiftes til at ligge yderst.
Halen: Halen har betydning for grisenes kommunikation, og halens stilling og bevægelse fortæller artsfællerne om indehaverens aktuelle sindsstemning. Imidlertid bliver næsten alle grise i Danmark halekuperet - på trods af at det er forbudt, læs mere her- , fordi det nedsætter risikoen for, at der i en flok grise opstår udbrud af "halebid". Læs mere i kapitlet Ordforklaring under "Halebid".
Krølle på halen
Et aktuelt forskningsprojekt skal dokumentere halens betydning for grisenes kommunikation, herunder hvilken betydning det har, at halen er kuperet. I Danmark er det ulovligt at kupere mere end halvdelen af halen. I de øvrige nordiske lande er det helt forbudt at kupere.
Projektet ledes af seniorforsker Karen Thodberg, Forskningscenter Foulum. Link til Karen Thodberg. Hendes kollega Mette S. Herskin undersøger i et sideløbende projekt, hvor smertefuldt grisene oplever halekuperingen, som traditionelt foretages uden bedøvelse i grisens første 2-4 levedøgn. Læs mere i kapitlet Ordforklaringer under "Halekupering".
Fordøjelse: Grise er altædende og har et fordøjelsessystem, der minder meget om menneskets. På menuen i det fri står bla. græs, tidsler, rødder, blade, bær, frugter, insekter, smådyr, skaldyr og ådsler. Det er vigtigt for grisens fordøjelse, at foderet indeholder en tilstrækkelig mængde træstof/fibre.
Grise er ikke kræsne
Afføring og urin: Afsættes langt væk fra rede- og hvilepladser. Læs mere i kapitlet Adfærd under Renlighed.