Udskriv
ORDFORKLARING = GRISENS VERDEN FRA A-Å
A.
Adfærd. Inddeles i :
1)Normal adfærd, som er det adfærdsrepertoire et dyr udviser i dets naturlige miljø.
2)Abnorm/unormal/sygelig adfærd er adfærd, der ikke i samme omfang genfindes i artens normale adfærdsrepertoire og ikke optræder, når dyret lever i sit naturlige miljø. Dvs. det er adfærd, der udløses af den måde, vi behandler dyrene på.
Eksempler på abnorm adfærd er: stereotypier, halebidning, flankesutning, ørebidning, apati. Kaldes også uønsket adfærd, fordi den kan forringe produktionsresultatet.
Afblødning. I følge Bekendtgørelse nr. 583 af 06/06/2007 om slagtning og aflivning af dyr skal alle dyr, der bedøves med henblik på aflivning, afblødes umiddelbart efter. Afblødning foregår oftest ved overskæring af halspulsårene.
Bedøvelse kan foretages med boltpistol. Læs Bekendtgørelsen her.
Aflivning. Se under Afblødning. Bek. nr. 583 af 06/06/2007.
Ammeso. Søer i danske so-besætninger føder ofte flere grise end de selv kan opfostre, fordi de er intensivt avlet til at få store kuld. Det medfører, at man må bruge ammesøer, som giver die til ekstra kuld "overskuds"-grise, når de er færdige med deres egne. Dermed forlænges soens/ammesoens ophold i fareboksen med nogle uger. Nogle af dem står i fareboksen i op til 9 uger. Omkring 10-15 % af søerne bruges til ammesøer. Det er kun de allerstærkeste søer, der kan holde til at være ammesøer.
Androstenon. Et duftstof, som produceres i testiklerne hos kønsmodne orner. Det oplagres i fedtvæv og spytkirtler. Under ornens kurtisering af den brunstige so, udskilles androstenonholdigt spyt, som er med til at stimulere soens oxytocin-produktion under parringen. Oxytocin fremmer transporten af sæd og æg gennem soens kønsveje, og dermed har styrken af androstenon-duft betydning for hvor mange æg, der befrugtes og sætter sig fast.
Antibiotika. Medicin, der anvendes mod infektionssygdomme. Må ikke anvendes forebyggende, dvs. kun mod en diagnosticeret, antibiotikafølsom infektion. Se Bekendtgørelse nr. 482 af 29/05/2007 om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordination af lægemidler til dyr.
Læs mere om antibiotika-forbrug under Resistens.
Læs Dyrlægeforeningens holdning til det øgede antibiotikaforbrug i de danske svinebesætninger, leder i DVT nr. 2, 2010.
Antistoffer. Proteiner, som produceres af kroppens immunsystem.
Antistofferne er en vigtig del af kroppens forsvar mod infektioner. Nyfødte dyr får antistoffer fra moderen via moderkagen og via råmælken og opnår derved beskyttelse mod en række infektioner, indtil deres eget immunsystem modnes.

Apati. En unormal sløv og passiv sindstilstand, hvor individet ikke reagerer på stimuli, som normalt ville udløse en reaktion.

B.
Benlidelser/lidelser i bevægeapparatet, dvs. knogler og muskler. Forekommer i alle aldersgrupper.
En undersøgelse lavet af KU-Life i 2005 viste, at 72 % af 265 selvdøde eller aflivede søer fra 10 besætninger havde haft en alvorlig lidelse i bevægeapparatet, heraf 24 % ledbetændelser og 16 % frakturer, dvs. knoglebrud. 90% af knoglebruddene var kroniske, dvs. gamle. Disse dyr burde have været aflivet langt tidligere.
Læs mere om undersøgelsen : "Lokomotive Disorders Associated with Sow Mortality in Danish Pig Herds", R.K.Kirk, B.Svensmark, L.P.Ellegaard and H.E.Jensen, J.Vet:Med A52, 2005.
Hos smågrisene ses primært ledbetændelser og klovbylder. Hos slagtesvinene ses især ledbetændelser, bla. i forbindelse med betændelse i sår, f.eks. ved halebid, og knogle-/ledproblemer i forbindelse med for kraftig vækst.
Læs mere på Landbrugets hjemmeside Videncenter for svineproduktion og
Beskæftigelsesmateriale (se rodemateriale)
Boltpistol. Håndholdt apparat til bedøvelse af dyr. En krudtladning driver bolten igennem kraniet og ind i hjernebarken, hvorved dyret bliver bevistløs/bedøvet. Bedøvelsen skal straks følges af afblødning. Bekendtgørelse nr. 583 om slagtning og aflivning af dyr
Brunst. Er perioden omkring soens ægløsning. Tamsøer kan komme i brunst hele året, og hvis de ikke parres og bliver drægtige, kommer de i brunst med ca. 21 dages interval. Brunsten varer ca. 3 dage. Vildsvin kommer kun i brunst i vintermånederne.
C.
CHR-registeret. Det centrale Husdyrbrugsregister. Alle besætninger med husdyr skal være tilmeldt Det centrale Husdyrbrugsregister, og får tildelt et CHR-nummer.
Colostrum. Den første modermælk, som en nybagt mor danner, kaldes colostrum. Den indeholder mange næringsstoffer og antistoffer. Colostrum optages bedst fra den nyfødtes tarm i de første timer efter fødslen, hvorfor det er vigtigt at diegivningen starter kort tid efter fødslen.
D.

Destruktionsanstalt.
Fabrik, der modtager og destruerer eller forarbejder aflivede og selvdøde dyr. i 2006 blev ca. 167.000 søer leveret til destruktion, svarende til knap hver fjerde so. ( Ca. 370.000 blev slagtet og ca. 167.000 blev eksporteret til slagtning i primært Tyskland. Tal fra hhv. Fødevarestyrelsen, Danish Crown og Danish Meat).
I 2007 blev der ialt leveret 2,7 mill. grise i alle aldre til destruktion. (Oplysning fra fødevareminister Eva Kjer Hansen, 2009)
Dyreetik. Læs hjemmesiden Dyreetik.dk fra Det Biovidenskabelige Institut, KU-Life, Københavs Universitet.
Dyretransport. De fleste grise transporteres kun få gange i deres liv, f.eks. mellem to gårde eller til slagtning, i DK eller i udlandet. Transporten er oftest overstået indenfor 1 døgn. Transporten er det eneste tidspunkt, grisen har ”kontakt” til det omgivende samfund og vice versa, da stort set alle grisestalde i dag er aflåste og kun meget sjældent lukker op for personer, der ikke har andel i driften. Denne hjemmeside beskæftiger sig primært med resten af grisens liv.
Dyrevelfærd. Der findes ikke nogen "officiel" definition af dyrevelfærd. Men et godt bud er den, der er formuleret af en europæisk forsker-gruppe, som netop har afsluttet et EU-projekt kaldet "Welfare Quality":
Principle Welfare criteria
Good feeding
1. Absence of prolonged hunger

2. Absence of prolonged thirst
Good housing
3. Comfort around resting
4. Thermal comfort
5. Ease of movement
Good health
6. Absence of injuries
7. Absence of diseases
8. Absence of pain induced by management procedures
Appropiate behaviour
9. Expression of social behaviours
10. Expression of other behaviours
11. Good human-animal relationship
12.Absence of general fear.
God dyrevelfærd omfatter ikke kun fysiske forhold for dyret, såsom at have et tørt og behageligt sted at sove, at have nok foder og vand og være fri for sygdomme, men også at kunne få tilfredsstillet sine adfærdsmæssige behov i et ikke-stressende fangenskab.
Læs mere på: http://www.welfarequality.net/everyone.
En af deltagererne i projektet var adfærdsforsker, professor Björn Forkman, KU-LIFE. Link til Björn Forkman
Der forskes intenst i at finde en metode til at identificere og kvantificere dyrevelfærd på besætningsniveau, dvs. at finde frem til nogle entydige og målbare velfærdskriterier, så man kan lave en slags skala for dyrevelfærd, og i sidste ende kunne lave en simpel "stjerneordning" til mærkning af landbrugets produkter, så det bliver synliggjort overfor forbrugerne, hvilken tilværelse dyrene har haft.
Læs mere om fremtidens dyrevelfærd i møde-rapporten "Hvordan sikres dyrevelfærd i landbruget?", okt. 2009.
Dyrevelfærds-kontrol (i landbrugsbesætninger). Er hidtil blevet udført af dyrlæger ansat under Fødevarestyrelsen. Kontrolbesøgene i besætningerne er også blevet kaldt 5%-besøg, da der hvert år er udtrukket 5% af landets besætninger over en vis størrelse til et uanmeldt besøg. Lovhjemmel hertil er at finde i Dyreværnslovens § 24a. Imidlertid blev der i juni 2009 vedtaget en ændring af dyreværnsloven (LOV nr. 500 af 12/06/2009), således at dyrevelfærdsbeøg fremover ikke længere skal foretages af dyrlæger, men af teknikere ansat i Plantedirektoratet. Fødevarestyrelsen: www.fvst.dk
Pr.21.12.2011 er al lovgivning vedr. dyrevelfærd flyttet til Fødevareministeriet, læs her.
Læs mere i Fødevarestyrelsens Rapport vedr. Dyrevelfærdskontrol 2008-2009.
Dyreværnsloven. Lovbekendtgørelse nr. 1343 af 04/12/2007 med senere ændringer.

E.
Egenkontrol. Landmanden vil i højere og højere grad fremover skulle dokumentere skriftligt, at der er styr på dyrevelfærden i hans besætning(er). Dette sker ved at landmanden dagligt udfylder egenkontrolskemaer med forskellige dyrevelfærdsparametre. Skemaerne og deres udfyldelse kontrolleres af landmandens praktiserende dyrlæge, når denne er på besætningsbesøg (1-flere gange årligt), ligesom de skal kunne fremlægges, hvis besætningen får dyrevelfærds-kontrolbesøg af myndighederne.
ESBL-bakterier. Når bakterier udsættes for antibiotika, beskytter de sig ved at udvikle resistens, så de overlever. De resistente bakterier har ændret deres arvemateriale – deres gener. Forskerne finder de samme typer af ESBL-gener både hos mennesker og i kød.
Ved at bruge bredspektrede antibiotika, specielt cefalosporiner, bliver bakterierne resistente over for denne antibiotikatype. Det specielle ved cefalosporin-resistens er, at bakterierne også bliver resistente over for næsten alle almindelige typer penicilliner.
De enzymer, der skaber cefalosporin-resistens, hedder ESBL (extended spektrum beta-laktamase eller cefalosporinase). Cefalosporin-resistente bakterier, som for eksempel e-coli, salmonella og klebsiella kaldes derfor ESBL-producerende bakterier, ESBL-resistente bakterier eller blot ESBL-bakterier.

Forekomst af ESBL E.coli i danske slagtesvin og kød: Undersøgelser viser, at ved slagtning har 11% af slagtesvinene ESBL-producerende Eschericia coli bakterier – her kaldet e-coli bakterier. I kødprøverne var forekomsten lav, 0,7-3,4% med undtagelse af importeret kyllingekød, hvor 36% af de undersøgte prøver indeholdt ESBL-producerende e-coli. Der er de seneste år fundet en stigende forekomst af ESBL-resistens fra e-coli i danske slagtesvin. Tal fra nov. 2010.
Etogram. En beskrivelse af dyrets adfærdsrepertoire i dets naturlige miljø.
Etologi. Læren om dyrs adfærd og alle de faktorer, der har indflydelse på adfærden.

F.
Fareboks . Er en snæver fikseringsboks af jernbøjler, som søerne placeres i under faring (fødsel) og diegivning, dvs. en periode på op til 9 uger ad gangen. Fareboksen er ikke meget større end soen selv og giver ikke soen mulighed for at vende sig eller bevæge sig rundt. Hun kan kun stå eller ligge. Se også under Fikseringsboks.
Fareboks
I denne fareboks er soen på grund af sin størrelse nødt til at hvile hovedet på krybbekanten.
Det er en klar overtrædelse af dyreværnsloven, men ses desværre i mange stalde.
Om farebokse:
" I årevis har det været almindeligt at fiksere søer i farestalde. Formålet har været at spare plads og tid. Samtidig har man haft en formodning om, at det kunne afhjælpe at søerne klemte deres grise ihjel og derved reducere dødeligheden. Formodningen er imidlertid ikke veldokumenteret..." "Der er derfor behov for at udvikle farestier, som på den ene side kan imødekomme offentlighedens og forbrugernes efterspørgsel efter en adfærdsvenlig opstaldningsform, og på den anden side kan imødekomme svineproducenternes ønske om en effektiv produktionsform med lav pattegrisedødelighed og lave arbejds- og investeringsomkostninger."
Seniorforsker Lene Juul Pedersen, Århus Universitet og seniorprojektleder Vivi Aarestrup Moustsen, Dansk Svineproduktion. Artikel i bladet "Dyrlægen" 6/2008. Om igangværende forskning i alternative farebokse.
"Der er ikke nogen videnskabelige beviser for, at pattegrisedødeligheden er lavere hos fikserede søer."
"Søer er stærkt motiverede for at bygge reder"
Konklusioner i Rapport fra EU´s ekspertpanel vedr. dyrevelfærd og -sundhed, 2007.
"Fiksering forhindrer også andre ting end redebygning. Eksempelvis vil en so normalt selv tage kontakt til sine unger, men det har den jo ret svært ved, hvis den er fikseret. Alt i alt forhindres en fikseret so i at udfolde en hel række former for naturlig adfærd, og når man lægger alle de videnskabelige beviser sammen, er det tydeligt, at fiksering ikke kan forenes med dyrevelfærd".
Forsker Beat Wechsler, Schweiz. Artikel i bladet "Dyrevennen", aug. 2008.
Læs mere i rapporten "Velfærdsproblemer hos de danske søer", Birgitte I. Damm, 2004.


Farefeber. Et sygdomskompleks hos søer og gylte i forbindelse med faring. Omfatter yverbetændelse (Mastitis), livmoderbetændelse (Metritis) og nedsat eller ophørt mælkeproduktion (Agalakti). Kaldes også MMA. Ca. 20 % af de fødende søer og gylte i Danmark behandles for MMA. Sygdommen er et stort produktionmæssigt problem, fordi den også kan medføre, at smågrisene ikke får den mængde råmælk (colostrum) med antistoffer, som de har brug for. Læs mere på Dansk Svineproduktions hjemmeside Info-svin
Fareso. En so, der skal fare (=føde), kaldes en fareso.
Farestald. Staldafsnit, hvor søer og gylte, der skal fare, indsættes senest 3 dage før forventet faring. De fleste farestalde i DK er indrettet med farestier, hvor soen står i en fareboks.
Faresti. I en faresti med fikseringsboks til soen, står soen typisk midt i stien og grisene kan bevæge sig rundt om soen på et begrænset areal. I andre typer af farestier, går soen frit (f.eks. en T-sti). Der forskes i at udvikle alternative farestier, så fiksering af soen kan undgås. Se under Fareboks.
Faring. So-fødsel. Se en so-fødsel her:
So-fødsel / faring
Soen kommer fra en almindelig besætning.
Feromoner. Duftstoffer, der bla. udskilles fra hudkirtler på hals og hoved og fra testiklerne. Har stor betydning for dyrs indbyrdes kommunikation.
Fikseringsboks. En snæver boks til søer og gylte. Er typisk lavet af jernbøjler med gulv og krybbe af beton. Anvendes både i farestalde (se under Fareboks) og i drægtighedsstalde. I Danmark er det tilladt at fiksere søer hele deres liv. Dog er der lovgivningsmæssigt (Lov nr. 404 af 26/06/1998) krav om, at alle søer fra 2014 skal være fritgående i løse grupper fra 4 uger henne i drægtigheden og indtil en uge før forventet faring, dvs. i ca. 2½ måned (en so er drægtig i knap 4 mdr.). Herefter må soen igen placeres i fikseringsboks, indtil den er 4 uger henne i en ny drægtighed, dvs. i de næste ca. 2½ måned, hvis alt forløber "optimalt". Hvis soen har problemer med at blive drægtig forlænges perioden.
Fikseringsbokse Fikseringsboks
I mange stalde er fikseringsboksene for små til de søer, der sættes ind i dem. Med den intensive avl, Dansk Svineproduktion har gennemført, er søerne i løbet af få år blevet større og større, uden at inventaret i staldene er fulgt med. Det betyder bla. at man i en hel del stalde kan se søer, der er så lange, at de er nødt til at ligge med hovedet oppe på beton-krybbekanten, når de ligger i sideleje, ligesom de har svært ved at rejse og lægge sig og ikke har plads til benene, når de ligger på siden.
Se dokumentarfilm om staldforhold for grise i bla. de danske stalde.
Den anbefalede længde for bokse var indtil 2003 190 cm. Ifølge Dansk Svineproduktion betyder det, at 35% af søerne dengang var for lange. I 2004 blev anbefalingen ændret til 210 cm, men inventaret udskiftes ikke i takt med anbefalingerne. Der er ikke lovgivningsmæssige minimumskrav til areal eller konstruktion af fikseringsbokse. Læs mere i Rapporten "Velfærdsproblemer hos de danske søer", af Birgitte I. Damm, Dyrenes Beskyttelse, okt. 2004.
I andre lande, f.eks. Sverige og Schweiz, er fikseringsbokse forbudt.
Lovgivningen siger:
§ 3 i Dyreværnsloven: "Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses, jf. § 2. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile."
§ 12 i Bek. 323 om beskyttelse af svin: "Svinestaldene skal være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær".
Fødevarestyrelsen vil fra sept. 2010 fokusere på dette alvorlige velfærdsproblem i en kontrol-kampagne i 50 besætninger, læs mere her.


Flankesutning/flankesår. Se under Øresår.
Fravænning. Hos fritlevende grise i naturen foregår fravænning glidende ved, at soen gradvist gør det sværere for grisene at komme til at die. Den første måneds tid lever smågrisene udelukkende af soens mælk. Fra grisene er 4-5 uger gamle begynder de at æde fast føde, og fravænningsperioden strækker sig til grisene er 12-17 uger gamle, hvor diegivningen stopper helt. I den intensive produktion fravænnes smågrisene fuldstændig brat i en alder af 3-4 uger, hvor de fjernes fra deres mor. Dette er belastende for både smågrisene og soen, som får fjernet sine unger på et tidspunkt, hvor mælkeproduktionen er på sit højeste. Soen flyttes til Løbeafdelingen.
Frilandsgrise. Hold af ikke-økologiske grise på friland er - efter en opblomstring for 10-20 år siden - i tilbagegang og ikke længere særlig udbredt.
Der foregår næsten ingen forskning på området.
Dog er der nu ved at blive etableret et udviklingscenter i et samarbejde mellem firmaet Friland A/S og Dyrenes Beskyttelse.
Læs mere om produktion af grise på friland og om udviklingscenteret på www.friland.dk og på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside .
Læs om økologisk svineproduktion.
Tal for svineproduktion findes på www.danmarksstatistik.dk.
Frustration. En stress-tilstand, hvor individet - menneske eller dyr - er stærkt motiveret for at udføre en bestemt adfærd, men er forhindret i dette.
G.
Galt. En kastreret han-gris.
Goldso. En so efter fravænning og inden en ny drægtighed.
Grise pr. årsso. Er det antal (levende) grise en so kan producere på et år. I produktionen ønskes - og avles efter - så mange grise pr. årsso som muligt. Avlsmålet blev i juni 2004 ændret til avl for flere levende grise pr. kuld 5 dage efter faring, i stedet for antal fødte grise, idet en del smågrise er dødfødte eller dør kort efter fødslen.
I dag er en høj produktion på ca. 28 grise pr. årsso. Erhvervet satser på 35 grise pr. årsso indenfor de nærmeste få år. Dette indebærer at soen skal ligge med 15 grise i hvert kuld (dvs. 15 levende grise 5 dage efter faring).
Udviklingen i avlen har hævet kuldstørrelsen med omkring 3 grise gennem de sidste 16 år, så den nu ligger med en gennemsnitlig kuldstørrelse på 13,8 grise, og i mange besætninger ligger den noget højere. I takt med den stigende kuldstørrelse falder fødselsvægten på den enkelte gris (ca. 30 gram for hver gang kuldstørrelsen øges med een).
Læs mere i kapitlet om Reproduktion.
Gylt: Er en (førstegangs) drægtig hun-gris.

H.
Halebid. Er en stressbetinget abnorm adfærd, hvor grisene bider i og æder hinandens haler. Minder om Ørebid, Flankesutning og Vulvabid.
Det er et alvorligt dyrevelfærdsproblem og desværre forekommende i mange besætninger.
Mange stressfaktorer kan påvirke grisene, bla. manglende beskæftigelses- og rodemateriale, for lidt foder, for høj belægning (for mange grise pr. sti.) m.m. Halebid forekommer yderst sjældent hos fritlevende grise/vildsvin.
Halebid medfører smerte og infektioner, der kan brede sig til blodforgiftning, ledbetændelse, bylder langs rygsøjlen, lammelser, m.m.
For at undgå halebid foretages halekupering.
Læs mere på landbrugets hjemmeside Videncenter for svineproduktion.
Halebid Slagtegrise med halebid.
Halekupering. Afklipning af et stykke af grisens hale. Må foretages uden bedøvelse når grisen er 2-4 dage gammel. Højst halvdelen af halen må fjernes. Grise, der er halekuperede, har mindre risiko for at blive halebidt, måske fordi det inderste stykke af halen er mere følsom end den yderste (?)
Halekupering er kun en midlertidig løsning, som forudsætter, at årsagen til halebidningen findes og rettes. Læs mere på Landbrugets hjemmeside Videncenter for svineproduktion
Halekupering foretages imidlertid på over 90 % af de danske grise.
Det vides ikke i hvor høj grad halekupering har betydning for grisenes indbyrdes kommunikation.
Et aktuelt forskningsprojekt om halens betydning for grises kommunikation er omtalt i en artikel i tidsskriftet Hyologisk, okt. 2008. www.hyologisk.dk . Læs mere om halen i kapitlet Anatomi.
Se Bekendtgørelse nr. 324 af 06/05/2003 om halekupering og kastration.
Halekupering foretages ikke i den økologiske produktion, hvor halebidning bla. forebygges ved, at slagtesvin året rundt har fri adgang til en udendørs løbegård med rodematerialer i. Læs mere om økologisk produktion her.
Hyologisk. Fag-tidsskrift for svineproducenter. www.hyologisk.dk
I.
Immunsystem. Er de organer, væv og celler, der som hovedopgave varetager immunforsvaret, dvs. kroppens forsvar mod især udefrakommende mikroorganismer. I knoglemarven dannes makrofager og forstadier til særlige hvide blodlegemer (lymfocytter), der videreudvikles i brissel (thymus), milt og lymfeknuder. De modne lymfocytter har receptorer på overfladen, som bindes til stoffer (antigener) på overfladen af indtrængende mikroorganismer, hvorved der udløses en betændelsesreaktion og produktion af antistoffer. Læs mere her.
Inseminering. Kunstig sædoverførsel (KS). Læs mere på Landbrugets hjemmeside Videncenter for svineproduktion.
J.
K.
Kannibalisme. Sygelig adfærd, hvor dyrene bider hinanden til blods, i nogle tilfælde med dødelig udgang. Går typisk ud over dyr, der i forvejen har f. eks. et blødende sår, som artsfællerne finder interesse i at bide i.
Kastration. Operativ fjernelse af begge testikler. Har traditionelt været gjort af landmanden på grise under en uge gamle - uden bedøvelse eller smertebehandling. Forhindrer at hangrisen udvikler ornelugt og -smag i kødet. Se Bek. nr. 324 af 06/05 2003. Bek. om halekupering og kastration af dyr. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1572
Se Dyreværnsrådets udtalelse om kastration og smertebehandling, aug. 2008 samt efterfølgende præcisering, sept.2008, her:
Klov. Grise er klovdyr ligesom f.eks. køer og hjorte. Klovdyr kaldes de dyr, der er tåspidsgængere og går på to adskilte tæer, som altid er tå 3 og 4. Tå 2 og 5 er reducerede og kaldes biklove. Tå 1 eksisterer ikke. Grisen er det eneste klovdyr, der bygger rede.
Klovlidelser. Sygdomme i klovene. Eks. klovbylder.
Klovbeskæring. Hos udvoksede grise kan det være nødvendigt jævnligt at beskære klovene, dvs. grisens negle, fordi de ikke slides tilstrækkeligt i staldsystemerne.
So med forvoksede klove
KS. Kunstig sædoverførsel, se Inseminering.
Kuldudjævning. Når søerne får flere grise, end de selv har patter til og selv kan opfostre, flytter man nogle af de nyfødte grise over til søer med jævnaldrende, men færre grise. Grisene kan også flyttes til en ammeso (se under Ammeso).
L.
Løbeafdeling. Den del af stalden, hvor søerne insemineres eller parres (løbes).
Soen flyttes gennem staldsystemet i henhold til dens reproduktionscyklus. Når grisene er fravænnet/fjernet, flyttes soen til løbeafdelingen, hvor den efter ca. 4 dage kommer i brunst og insemineres eller parres. Under brunst og i de første 4 uger af drægtigheden er det tilladt at fiksere søerne, dvs. anbringe dem i fikseringsbokse døgnet rundt, hvilket sker for en stor del af dem. Der findes dog nyere stalde, hvor søerne går i delvis løsdrift.
Løbning. Parring eller inseminering af en so kaldes løbning. Soen "løbes".
Løsdrift. I en løsdriftstald går dyrene frit rundt mellem hinanden i større eller mindre grupper i store bokse, ofte med halmstrøelse. Der findes mange typer af løsdriftstalde.
I januar 2003 trådte en lovændring i kraft, som betød, at drægtige søer skal gå løse i grupper fra 4 uger efter løbning til 7 dage før forventet faring, dvs. i 10-11 uger. For de stalde, der var taget i brug før januar 2003, er der en overgangsordning indtil 2013, hvor det fortsat er tilladt at fiksere søerne under hele drægtigheden. Efter januar 2013 gælder loven alle besætninger.
Læs Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte her.
I løsdriftstalde kan dyrene udføre mere af deres naturlige adfærd, men der kan opstå andre dyrevelfærdsmæssige problemer ved at blande søer i grupper. Læs kapitel 3 i rapporten "Velfærdsproblemer hos de danske søer" her.
M.
Mavesår. Stress-relateret lidelse hos grise i produktionsbesætninger. Flere faktorer spiller ind, bla. hvis grisene tildeles for lidt strukturholdigt foder som f.eks. halm. Iflg. Dansk Svineproduktions hjemmeside kan mavesår ses hos grise helt ned til 2-3 ugers alder, men oftest ved 3-6 måneders alder, samt hos søer.
Læs mere og se billeder her.
Mastitis. Yverbetændelse.
Metritis. Livmoderbetændelse.
Minigrise. En særlig race, som også avles i DK og som er populær som kæledyr. Læs mere på http://www.minigrise.dk/
MMA. Se Farefeber.
MRSA. Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus. Multiresistent stafylokok-bakterie. Læs mere under Resistens.

Mudderbad. Se under Termoregulering og læs og se mere i kapitlet Adfærd.
N.
O.
One Health. Et begreb, der er en del af "jord-til-bord" - filosofien, og som betyder, at man i fødevareproduktionen er nødt til at tænke globalt og samarbejde på tværs af grænser. Dvs. forebygge sygdomme hos mennesker ved at bekæmpe og kontrollere infektioner hos de dyr, der huser de typer af infektioner, som kan smitte mennesker. F. eks. salmonella, camfylobacter, fugleinfluenza, og mange typer antibiotika-resisiente bakterier.
Orne. En han-gris efter kønsmodning, bestemt til avl.
Oxytocin. Hunligt hormon, der har betydning for bla. brunst, befrugtning og mælkeproduktion. Se mere i kapitlet Reproduktion.
P.
Pattegrise. Er smågrise fra fødsel til fravænning.
Pattegrise-dødelighed. Mange smågrise/pattegrise dør indenfor de første levedøgn. I DK dør der dagligt 25.000 smågrise. Det er et stort problem i griseproduktionen. Årsagerne er mange, bla. den intensive avl for at få hver so til at blive drægtig med så mange grise som muligt betyder, at der fødes mange små og svage grise.
Århus Universitet har udgivet Rapporten "Pattegrisedødelighed i DK" i okt. 2010. Her gennemgås årsager og sammenhænge.
Der er i dec. 2009 udgivet en "Manual - reduktion af pattegrisedødelighed" som resultat af et forskningsprojekt under Århus Universitet. Manualen er målrettet den økologiske produktion, men kan anvendes af alle griseproducenter.
Dyrenes Beskyttelses holdning til problematikken omkring pattegrisedødelighed læses her.
Polt. Også kaldet so-polt. Er en hungris i aldersgruppen efter kønsmodning, men inden første drægtighed.
Q.
R.
Redebygning. Soen er det eneste klovdyr, der bygger en rede, hvor hun føder og opfostrer sine unger. Under naturlige forhold vandrer soen langt væk fra flokken og finder et egnet sted til reden. Typisk vælger hun et sted, der er beskyttet af nedhængende grene, og her graver hun med forben og tryne et fordybning i jorden, som hun forer med græs, bregner, kviste o.lign. Til sidst graver hun sig ned i redematerialet, ofte sådan at hun er helt dækket til.
Redebygning under frie forhold.
Soen er født og opvokset i en moderne indendørs
grisebesætning.
Redemateriale. Se under redebygning. Under produktionsforhold skal søer og gylte tildeles redebygningsmateriale, jf. Bek . nr. 323 om Beskyttelse af svin. Haraf fremgår:
§ 26. Søer og gylte skal have rent, veldrænet og bekvemt lejeareal. Stk. 2. I ugen før det forventede faretidspunkt skal søer og gylte have passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde, medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften.
I praksis tildeles søer i farebokse intet eller meget lidt redebygningsmateriale, ofte en tot halm. Samtidig bevirker soens fastlåste stilling, at hun ikke kan foretage egentlig redebygning, og at materialer som halm hurtigt forsvinder væk fra soens forpart, så hun ikke kan få fat i det igen. Det er derfor næsten umuligt at sikre soen konstant adgang til halm eller andet materiale, der er egnet til redebygning.
Rektalprolaps. Fremfald af endetarmen/endetarmsslimhinden gennem endetarmsåbningen. Læs Det veterinære Sundhedsråds udtalelse om denne lidelse.